Internethandel siden 2000

Institutioners erfaringer med Alpha Shiatsu Massagestole

Respons fra Værestedet "Magneten" i Græsted
27. marts 2002

Massage & Musik

"Magneten" i Græsted er et åbent værested for borgere i Græsted Gilleleje - og Helsinge Kommune, som enten har, eller har haft en sindslidelse.

Borgerne kan frit komme efter behov og deltage i samvær og hygge alt efter lyst og evne. Stedet har åbent 17 timer om ugen i dag og aftentimer. Det benyttes af ca. 30 brugere i alderen fra 20 - 70 år. Der kommer dagligt mellem 3 og 12 brugere.

Mange af brugerne er førtidspensionister pga. en svær sindslidelse, og har derfor også tilbud om en støtte-/ og kontakt person.

Vi har investeret i en Alpha massagestol, samt foreløbig ca. 15 CD' er med afslappende og opløftende musik og en discman, således at musikken både kan høres i massagestolen og individuelt andetsteds i huset.

Massagestolen står i et hyggeligt hjørne, tilbagetrukket fra huset samlingspunkt, som er i et stort bord i det åbne køkken. Discman og de udvalgte Cd´ er til massage, står på et lille bord ved siden af massagestolen.

De positive erfaringer vi har fået ved denne "aktivitet", har vi lyst til at dele med andre bruger og medarbejdere på tilsvarende steder.

Stolen benyttes af næsten alle brugerne og personale. Enkelte brugere har endnu ikke prøvet massagestolen, men er nysgerrige.

Det er blevet dagligdag, at alle lytter til den "nye" musik på det fælles stereoanlæg. Førhen "kørte" radioen med tilfældig og ofte "støjende" musik og tale. Radioavis og anden tale kunne virke forstyrrende på brugernes i forvejen ofte skrøbelige sind.

Der er meget fokus på massagestolen. Samtalen er livlig omkring hvad massagen fremkalder hos hver enkelt. Ømme punkter og områder, summen i tæerne, følelse af mindre spændthed, erindringer, gode fornemmelser i kroppen, naturlig trang til væske og deraf følgende at komme af med stort og småt osv.

Massageformene drøftes og diskuteres - hvem kan bedst lide hvad og hvordan føles de forskellige massageprogrammer og massageformer.

Massagestol og musik hører sammen som en helhed. Ofte bliver brugerne liggende i stolen efter massagen, der varer ca. 12 minutter, og lytter længe til musikken, imens de slapper af.

Den afslappende musik er også med til at vække minder, og der er god dialog omkring hvad der virker afslappende og dejligt. Hvad de kan lide, hvor musikken stammer fra og smukheden, som brugerne ofte siger, i både musikken og sangen.

Der bliver lukket op for følelsesladede emner. Flere bruger har formået at sætte ord på, så som: "Jeg føler mig gladere - også derhjemme. "Jeg føler mig afslappet, når jeg har været i stolen. "Jeg glæder mig til at ligge i stolen. "Det er rart at få massage". "Jeg kan mærke mine tæer". "Der er vist noget jeg skal kigge på". "Ups! - jeg mister vist kontrollen" - Sagt med et varmt smil.

En enkelt bruger, har fået "smag for den "ægte vare", som vedkommende selv udtrykte det, og har nu fået massage af en massør.

En anden bruger har været meget plaget af luftvejs- og lungeproblemer i længere tid. Denne udtrykker: " Nu har jeg fået så meget medicin, men det er det her, der hjælper mig bedst, og får det hele til at løsne sig".

Som medarbejdere i værestedet er vi opmærksomme på, at brugerne nu kommer oftere, mere regelmæssigt og tidligere end før, for at benytte denne aktivitet.

Der er god stemning og samhørighed omkring den fælles oplevelse med massagestolen og musikken. Der er nu mere åben og god kommunikation blandt brugerne.

Der bliver nynnet til musikken og stemningen er til tider let og behagelig opstemt.

Det er legalt for medarbejderne "at putte" brugeren med et tæppe i stolen, og på den måde give omsorg til de brugere der har svært ved berøring.

Flere af brugerne smiler ved brug af stolen, ligger med lukkede øjne og formår at slappe helt af.

Ovenstående er oplevelser fra 10 ugers erfaring med massagestolen og brug af afspændende og opløftende musik.

Vi håber at dette bidrag kan være inspirerende for mange andre til at bruge massage, massagestole og musik, som naturlige og lettilgængelige redskaber, for at højne livskvaliteten for mennesker.

Med venlig hilsen

Yvonne Bech
Leder af Socialpsykiatrien i Græsted Gilleleje Kommune



Umiddelbar respons fra ca. 50 medarbejdere på Helsingør Sygehus på Alpha 2002 Medical

Marts 2003

På foranledning af en henvendelse fra fysioterapien på Helsingør Sygehus, har repræsentanter fra stort set alle afdelinger på sygehuset, prøvet Alpha 2002 Medical mindst en gang i løbet af en uge.

Massagestolen har været prøvet med standartprogrammet "Fuld kropsbehandling", der giver en all round massage på nakke, ryg, balder, lår og underben.
Der har således ikke været taget specielle hensyn til behandling af den enkeltes evt. problematiske kropsområder. Der kan derfor ses ønsker om ekstra behandling af bestemte kropsområder. Dette vil andre standardprogrammer kunne gøre, samt ved helt individuel manuel styring af massagen.

Afprøvning er foregået i fysioterapien, og der har under afprøvning været en fysioterapeut tilstede og betjent massagestolen.

Spørgsmålet til brugerne lød således: Hvad synes du om massagestolen?

”Fantastisk for en øm sekretærnakke”.
”Pragtfuld. Bedst i ryg, lænd. Kunne give mere i nakke/skulderåg. Passende styrke i massagen”.
”En anelse kraftigere, så kunne den have været perfekt”.
”Utroligt – skøn fornemmelse. Sådan en i hver afdeling Tak! Perfekt styrke. Måtte gerne kunne indstilles efter størrelse/længde af personen”.
”Dejligt med massage – en gang baldemassage kunne også være fint!”.
”Dejligt – men lidt mere til nakke/skulderåg lænderyg og balder - prøver gerne igen!”.
”Lidt ekstra skulder og balder ville være perfekt. Et godt tilbud til personalet. Ville bestemt benytte den”.
”Blev svimmel og fik kvalme bagefter – syntes at nakke og ryg blev meget kraftigt bevæget igennem”.
”Dejligt at blive ”æltet” igennem, men en ”rigtig fys” behandler bedre myoser. Vil godt give 20 kr. pr. beh., hvis stolen bliver her”.
”Særdeles ”effektiv” – god investering – kan anbefales!”.
”God effektiv massage. Absolut anvendelig. Mangler lidt på sider af nakke, men ellers bliver ryggen godt masseret. Intet ubehag”.
”Dejligt at blive masseret! Ramte ind i mellem skuldrebladende, hvilket var lidt ubehageligt, men ellers skønt!”.
”God og effektiv – kommer i dybden de rigtige steder, Varmer dejligt. Afslappet bagefter. Giver én en god fornemmelse af hvis der er infiltrationer”.
”Dejligt med en gang massage. Det kunne være et personalegode for at forhindre skader”.
”Meget behageligt. Den fandt myoser og det gjorde lidt ondt”.
”Efterhånden behageligt, bortset fra de hurtige vibrationer. For stram omkring læggene. Efter 2-3 gange ville man kende stolen og slappe bedre af”.
”Rigtig, rigtig dejligt. Fik taget rigtigt godt op og ned af rygsøjlen, og trykket godt til. Jeg kommer igen fredag”.
”En dejlig form for massage, ikke mindst den tur de paravertebrale muskler får. Den kunne jeg godt blive afhængig af!!”.
”En skøn oplevelse med ca. 15 minutters afslapning. Ikke den store massageeffekt – men lidt nussen”.
”Dejligt, tager godt fat, mangler dog lidt mere omkring lænd, balder og lår - fokuserer mere omkring nakken”.
”Jeg mener det vil være en god ide at anskaffe sådan en stol - Den er bare go´”.
”En behagelig oplevelse, når man lige har vænnet sig til den. Den slapper kroppen af, men fokuserer måske ikke helt på de ”specielle steder”, hvor man er mest øm/har spændinger.
Jeg synes vi skal have sådan en”.
”Behagelig oplevelse. Dejligt med tryk på læggene, men måske kunne den også massere på læggene? Dejligt at standard program er så varieret”.
”Meget effektiv. Overrasket over den hårde massage det føles indimellem. Den er rigtig god”.
”Giver ikke meget i nakken. Ingen særlig effekt af massage på ben. God massage/myoseløsende på ryggen”.
”1000 x virkelig god – fik fat i nakken – ryggen – og var effektiv og ikke for hård”.
”Salve for krop og sjæl”.
”Afhængighedsskabende”.
”Virkeligt rart”.
”Løsner godt op. Meget behageligt. Har svært ved at komme forbi skulderbladene”.
”Virker meget effektiv, men mangler mere på benene, måske det har dybdeeffekt, som man umiddelbart ikke mærker noget til i benene?
Vil gerne have denne type massage min. 1 gang pr. uge. Ka´ det la´ sig gør´ eller hva´?”.
”Meget behagelig. Meget afslappende. Ikke på noget tidspunkt gjorde det ondt”.
”Dejlig behagelig stol – sidder meget afslappet – en god varme spreder sig i ryggen og benene. Kan blive vanedannede”.
”Meget behageligt – lidt mere til nakke og skuldre ville være godt”.
”Meget effektiv. Stolen for kort til lange personer”.
”Skøøønt – kunne måske tage lidt hårdere fat i balderne. Køb gerne til personalet”.
”Lidt hårdhændet, virker effektivt, dejligt bagefter”.
”Et rigtigt godt alternativ til en rigtig massagebehandling. Man mangler massage til ballerne & bagsiden af lår, ellers Herlig!!”.
”En god ide til personalepleje. God til at afspænde muskler”.
”Ja, jeg bliver opmærksom på de ømme punkter, som man evt. kan træne videre på fremover”.
”F.eks. kunne man afslutte sin fitness træning i Pusterummet med en x massage. Det ville være fint”.
”Meget behagelig og effektiv på ryg og ben. Måske lidt mere ud på skuldrene. En rigtig god oplevelse”.
”Er lidt hård omkring scapula og sacrum, hvilket er ubehageligt. Kunne ønske at den ”gik lidt langsommere frem”, i stedet for at fare op og ned 20 gange. God til lænden, mangler lidt mere ”kvalitet” omkring trapezius og nakken.


Respons fra Vordingborg Sygehus 
13. februar 2001

Jeg arbejder på Vordingborg Sygehus der er en afdeling under Næstved Centralsygehus. På Vordingborg Sygehus har vi geriatriske patienter indlagt, vi har et deldøgnafsnit samt et afsnit for yngre senhjerneskadede. På Vordingborg Sygehus behandler vi vores neurologiske patienter efter ABC-konceptet.

På afsnittet for yngre hjerneskadede fik vi på opfordring fra en pårørende en Alpha massagestol på prøve. Min første reaktion på opfordringen var, at det kunne vi da godt. Det kunne vel ikke skade. Jeg må indrømme, at jeg blev meget forbavset over, hvor populær og gavnlig stolen viste sig at være.

Vi fik stolen demonstreret ved et fys- ergo møde, og da der skulle bruges en frivillig forsøgsperson, var der kamp om at komme til. Alle nåede ikke at prøve stolen under dette møde, men der lød saglige suk fra dem, der nåede det.

Knapt var mødet slut, før de første geriatriske patienter kom ned til træning. Interessen for at prøve stolen var stor, og langt de fleste geriatriske patienter var meget begejstrede for stolen. Selv en lille ældre dame mange gigtforandringer.

Så allerede inden vi afprøvede stolen på vor yngre senhjerneskadede patienter var stolen en stor succes, og vi blev nødt til at lave reservationer for at sikre, at vi kunne komme til at bruge stolen til denne patientgruppe.

Vi havde på det tidspunkt 2 yngre hjerneskadede patienter, som var svært hjerneskadede, uden selvstændige funktioner, uden tale, med for lav tonus i truncus (muskelspænding i kroppen) og meget spasticitet i arme og ben. Begge forflyttedes af 2-3 personer.

Det var nemt at forflytte patienterne over i stolen, da stolens arme er lave. Begge patienter sad forbavsende godt i stolen, og da de glidende blev lagt ned, lå de tydeligvis godt.

Vi startede forsigtigt med rullemassagen, men kunne sagtens gå videre med ”æltning” og håndkantmassage. Det var tydeligt, at begge patienter nød behandlingen i fulde drag. Deres ansigtsudtryk var saglige, de kom med velbehagslyde, og sidst, men bestemt ikke mindst, spasticiteten blev meget nedsat! Den ene patient har via fonde søgt tilskud til en stol i hjemmet, som patienten næsten dagligt bruger. Begge patienter har ligget på maven i seng eller på briks, hvilket jo er en vigtig stimulering. Vi har også givet massage i denne stilling, for at stimulere eller afslappe. Det var dog tydeligt, at stolen kunne give dette på en behageligere måde. Der er ingen belastning på hoved og nakke, og patientens egnen vægt hjalp med til at effektivisere massagen.

En tredje yngre patient var meget begejstret, hvis bare han fik lov at høre sin egen musik (Pearl Jam) i stedet for de Cd´er, der fulgte med stolen med afslapningsmusik. To af de yngre hjerneskadede patienter kunne umiddelbart ikke slappe af og nyde stolen, men ville måske ved længere tids tilvænning haft stor gavn af den, evt. kombineret med kugledyne. Vores sidste patient nåede ikke at bruge den.

Mange personaler prøvede stolen, og var meget begejstret for den. Jeg nåede at prøve den efter arbejdstid, og jeg kan kun dele begejstringen. Man ligger godt og afslappet, og massagen er behagelig og effektiv. Jeg vil sige som personale er den en pragtfuld måde at holde pause på. Man slapper af, og føler sig frisk og opladet bagefter.

For vores patienter er stolen et meget godt supplement til den øvrige træning, både for de geriatriske og de yngre hjerneskadede patienter. Den giver os mulighed for, på en nem måde at give meget dårlige patienter en oplevelse af salig velvære, som ellers er meget svær at opnå. Den giver mulighed for at alle patienter kan slappe af, få en behagelig massage og derigennem en vigtig stimulering.

Der var som sagt meget stor interesse om stolen her i huset, og der lød et ”rama” skrig, da den blev afhentet. Vi håber stadig at finde en pose penge, som vi kan bruge på en sådan stol.

Med venlig hilsen

Anne Thomassen
Fysioterapeut

Vordingborg Sygehus
Sankelmarksvej 10
4760 Vordingborg
tlf. 5536 1817



Respons fra Aktivitetscentret Lundebo i Dianalund

august 2000

Lundebo er et botilbud til psykiatriske, gerontopsykiatriske og yngre hjerneskadede beboere. Vi er 56 beboere og ca. 100 ansatte, som bruger massagestolen.

Stolen er placeret i et mindre rum, hvor man kun kommer for at få massage. Her kan man trække sig tilbage i fred og ro, sætte stolen i liggende position og lade sig massere igennem i de ca. 12 minutter, det tager at køre et massageprogram.

Vores beboere bruger mest stolen i forbindelse med træning i fysio- og ergoterapien, som ligger ved siden af.

Personalet bruger stolen, når der er begyndende muskelømhed og træthed – på den måde tages symptomerne i opløbet og man forebygger spændinger, som kræver behandling af vores fysioterapeuter.

Udover massagen, giver stolen et lille pusterum og således går man veltilpas og ”opladet” tilbage til sit arbejde.

For øvrigt ”slæber” vi alle vore gæster her i huset ind i stolen, så de kan prøve den – de er alle sammen lige så begejstrede, som vi er!

Med venlig hilsen

Inge Skov
Overfysioterapeut og Aktivitetsleder



Afskrift af testrapport fra teknologi-sygeplejerske Hanne Dahl, ITA 4131 vedr. effekten af Power Napping.
Rigshospitalet 
2. september 2003

Brug af Shiatsu Massagestol 2002
I forbindelse med, at sikkerhedsudvalget i Abdominalcentret på Rigshospitalet igangsatte ”Projekt Power Napping” opstod ideen om at opstille en Alpha Shiatsu Massagestol på Intensiv Terapi-afdeling 4131.

Formålet var at undersøge medarbejdernes velvære i nattevagt med eller uden Power Napping.

Der er ansat ca. 125 medarbejdere på afdelingen omfattende læger, plejepersonale, sekretærer og portører.

Arbejdet på afdelingen udføres for det meste stående og gående og med fastlåste stillinger for arme, skuldre, ryg og ben, hvilket giver massive muskelspændinger med smerter i hoved, skuldre og ryg til følge. Det meget stående og gående arbejde medfører ofte trætheds og tyngdefornemmelse i benene.

Massagestolen har været et ”hit” fra første dag og har været flittigt brugt af alle medarbejdergrupper.

Den betragtes virkelig som et personalegode af alle medarbejdere.

Stolen har været opstillet som et gratis tilbud til personalegruppen. Allerede fra første dag har der været mange forespørgsler til, om afdelingen kunne købe stolen.

Stolen har med stor succes været brugt både som egentlig massagestol og i kombination med massage/Power Napping. Fra starten har der været lidt skepsis omkring, hvorvidt det ville være muligt at Power Nappe i stolen under selve massagen, hvilket viser sig at være umuligt for de fleste.

Kombinationen af massage og Power Napping har til gengæld været anvendt med stor succes ved, at medarbejderen har valgt massage først og dernæst at forblive liggende i stolen i Power Napping´s perioden.

Fra en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne omkring brugen af stolen kan uddrages følgende udtalelser:

· Medarbejderne har haft gener fra ryg, skuldre, nakke samt hovedpine.
· De 12-15 minutters helkropsmassage er god
· Medarbejderne har følt sig veloplagt, afslappet og fuld af ny energi efter brug af stolen.
· Der har været bedring i generne efter brug af stolen, og
· Stolen vil blive brugt, hvis den bliver fast inventar på afdelingen.
























Velvære og afspænding til betjentene på Tønder Politistation


På Tønder Politistation taler man  ikke kun om motion - man gør også noget ved det. Flere af betjentene deltager i maratonløb i  Danmark og Europa ! og man deltager aktivt i et trivselsprojekt i Sønderjylland for at fremme en bedre forståelse for et sundere
 liv. I projektet lægges vægt på en generelt sundere livsstil,
 f.eks. bedre kostvaner (frugt hver dag), mere motion samt familie og samvær.

Bent Marcussen kontaktede os, efter at han og flere kollegaer havde afprøvet en Alpha Shiatsu massagestol på Hotel Comwell i Middelfart. Efter en ”prøvetur” i stolen var man helt enige om, at et sådant behandlingsapparat ville være lige noget for personalet på en politistation.

I samarbejde gennemførte vi en test på en måned, hvor flere forskellige modeller blev afprøvet.

Efter nøje overvejelser blev det en Alpha 2010 Shiatsu massagestol - og en del af trivslen på Tønder Politistation.

Bent Marcussen fortæller, at stolen bliver brugt flittigt, og at den er meget populær - både blandt de kørende kollegaer og kontorpersonalet på stationen.

Med 6 forskellige standardprogrammer giver den elektronisk styrede Shiatsu massagestol en opkvikkende totalmassage, samt afspænding og velvære.

Hurtig hjælp er som bekendt dobbelt hjælp, og når man har været ude på en hårdt belastende opgave, er det meget effektivt at tage en 15 minutters afslapning i stolen.



Du kan selv hente eller få tilsendt brochurer på Shiatsu Massagestole, massagesenge, massageapparater, dagslysterapilamper, dagslys interiør lamper og dagslysbelysning.
Udfyld venligst
Brochurebestillingslisten - Klik her  >>

<< Tilbage